Purhus, Europavej

Særdeles gode erhvervsgrunde til salg på Europavej i Purhus

Erhvervsområde Purhus ligger lige op ad motorvej E 45 ved Purhus-afkørslen (38) 10 km nord for Randers og med 3 km til Fårup og 2 km til Asferg.

 

Anvendelsesmuligheder

Området er ikke udstykket i parceller. Det skal i princippet ske på basis af en modulopbygning, der er beskrevet i lokalplanen. Et minimumsmodul er på 5-6.000 m2. Modulerne kan lægges sammen. Randers Kommune kan fravige dette udstykningsprincip.

Grundene i Erhvervsområde Purhus kan bruges til mange formål. Der kan opføres handels-, kontor- og administrations-virksomheder, værksteds- og industrivirksomheder, entreprenør- og oplagsvirksomheder, lager- og servicevirksomheder og arealkrævende detailhandelsvirksomheder.

Større vognmandsvirksomheder, speditionsfirmaer, containervirksomhed og andre virksomheder med særlige transportbehov må etableres i området.

 

Pris

Du kan se kort, pris, arealstørrelser, status på solgte grunde samt lokalplaner på kommunens webgis.

Alle priser er ekskl. moms og tilslutningsafgifter.